At skrive akademisk vil sige at skrive videnskabeligt, klart og korrekt. Derfor stiller sprogtesten spørgsmål inden for alle tre kategorier.
Videnskabeligt sprog
Videnskabeligt sprog er kendetegnet ved at være objektivt, præcist, entydigt og sammenhængende. Det betyder blandt andet at man er præcis og entydig i sit ordvalg, at man bruger sin fagterminologi, at man bruger de videnskabelige fremstillingsformer (det vil sige analyse, argumentation, diskussion og lignende), og at man metakommunikerer (det vil blandt andet sige at man eksplicit forklarer hvilke teorier, metoder og begreber man vil bruge, hvorfor og hvordan).
Du kan læse mere om videnskabeligt sprog i:
- Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2005): Videnskabeligt sprog. I: Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter: Den gode opgave. 3. udg. Frederiksberg, Samfundslitteratur.
- Peter Stray Jørgensen (2004): Videnskabelig ord – sproglig rådgivning i videnskabelighed. I: Jørgensen, Henrik; Stray Jørgensen, Peter (red.): På godt dansk. Århus, Wessel & Huitfeldt.
- Peter Stray Jørgensen (2001): Metakommunikation og videnskabelighed – om praktisk skriverådgivning på videnskabeligt grundlag. I: Jarvad, Pia; Gregersen, Frans; Heltoft, Lars; Lund, Jørn; Togeby, Ole (red.): Sproglige åbninger. København, Hans Reitzels Forlag.
Klart sprog
Klart sprog er kendetegnet ved at være letforståeligt og letlæseligt. Det betyder blandt andet at sætninger er letlæselige og hænger sammen, at man er konsekvent i sit ordvalg (det vil sige bruger samme ord for samme begreb/fænomen gennem hele opgaven), og at man gennem hele opgaven metakommunikerer om hvad man vil gøre, hvorfor og hvornår.
Du kan læse mere om klart sprog i:
- Peter Stray Jørgensen (2003): Klart sprog – i opgaver på videregående uddannelser. 3. udg. Frederiksberg, Samfundslitteratur.
- Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter: Videnskabeligt sprog. I: Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2005): Den gode opgave. 3. udg. Frederiksberg, Samfundslitteratur.
Korrekt sprog og tegnsætning
Korrekt sprog er kendetegnet ved at overholde retskrivningsreglerne som de er formuleret i retskrivningsordbogen (Retskrivningsordbogen, 2001). Det betyder blandt andet at stavning og tegnsætning er korrekt, at man ved hvornår et ord skal skrives i ét ord eller to ord, og at man ved hvornår man skal bruge store henholdsvis små bogstaver.
Du kan læse mere om korrekt sprog i:
- Lis Hedelund (2003): Korrekt sprog og rigtige kommaer – nødtørftig grammatik for opgaveskrivere. 1. udg., 2. oplag. Frederiksberg, Samfundslitteratur.
- Lis Hedelund (2005): Korrekt sprog i opgaven. I: Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter: Den gode opgave. 3. udg. Frederiksberg, Samfundslitteratur.
- Galberg Jacobsen, Henrik; Stray Jørgensen, Peter (2005): Håndbog i Nudansk. Opslagsbog i praktisk sprogbrug. 5. udg. København, Politikens Forlag.
- Retskrivningsordbogen (2001). 3. udg. Udgivet af Dansk Sprognævn. København, Aschehoug.
Vægtning af de sproglige kategorier i bedømmelsessituationer
Når sproget i en opgave skal bedømmes, vejer elementerne inden for hver af de tre kategorier ikke lige tungt. Eksempelvis vil en forkert sat bindestreg inden for kategorien korrekt sprog vægte mindre i bedømmelsen af det sproglige end en stavefejl. Og tilsvarende mellem kategorierne: En forkert sat bindestreg vil vægte langt mindre end eksempelvis manglende kohæsion inden for kategorien klart sprog eller manglende metakommunikation inden for kategorien videnskabeligt sprog.
Du kan læse mere om vægtning af sprogfejl i bedømmelsessituationer i:
- Signe Skov (2006): Hvordan bedømmer man det sproglige i universitetsopgaver? I: Universitetspædagogisk Tidsskrift, nr. 1. Odense, Syddansk Universitetsforlag.